Buddingevej 306, 1 sal, 2860 Søborg
Kontakt os: 47160300

Velkommen til vores hjemmeside

Velkommen til vores hjemmeside

Generel information

Klinikken er pr. 1/4 2026 flyttet til ny adresse:

Buddingevej 306, 1 sal, 2860 Søborg

(Der er elevator og handicapparkering til venstre for hovedindgangen)

 

Husk at du altid skal have en henvisning fra egen læge, før vi kan booke dig til konsultation. 

 

Afbud kan ske telefonisk eller elektronisk via Lægevejen.dk

 

Da vi har lang ventetid og mange patienter på afbudsliste, anmoder vi om, at afbud sker senest dagen før. Ved udeblivelse uden afbud opkræves gebyr på 250 kr.

 

Aktuelt er vores ventetid 22 uger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvad kan vi tilbyde

Vi tilbyder udredning og behandling af patienter med neurologiske sygdomme og symptomer, i professionelle og trygge rammer.

De neurologiske sygdomme omfatter sygdomme i hjerne, rygmarv og kroppens nerver.

Hyppige neurologiske symptomer og sygdomme er

  • Spændingshovedpine og migræne
  • Føleforstyrrelser
  • Lammelser og muskelsvaghed
  • Rysten på hænderne
  • Parkinsons sygdom
  • Epilepsi
  • Blodprop og blødning i hjernen
  • Restless legs - hvileløse ben
  • Muskelkramper
  • Balanceproblemer og svimmelhed

 

 

Mange neurologiske symptomer - for eksempel føleforstyrrelser - kan have flere forskellige årsager, ligesom forskellige sygdomme i andre dele af kroppen kan give symptomer, som ligner symptomerne ved de neurologiske sygdomme. Derfor kan der være behov for undersøgelser som skanning, nerveledningsundersøgelser eller blodprøver for at afklare årsagen. Nogle symptomer vil ikke kræve hverken undersøgelser eller behandling, og i disse tilfælde vil en afventen af, at symptomerne går over igen, være tilstrækkeligt. En række af de neurologiske sygdomme giver så karakteristiske symptomer, at yderligere undersøgelser heller ikke her er nødvendigt.

 

 

 

Telefontid på tlf: 47 16 03 00

Mandag
Kl. 9-11
Tirsdag
Kl. 9-11
Onsdag
Kl. 12-14
Torsdag
Kl. 9-11

Klinikkens åbningstider

Mandag
Kl. 8 - 16
Tirsdag
Kl. 8 - 16
Onsdag
Kl. 11-18
Torsdag
Kl. 8 - 16

 

 

 

Hvem er vi

Katja Lohmann Larsen

Katja Lohmann Larsen

Speciallæge i Neurologi

Medicinsk embedseksamen fra Københavns universitet 2002

Speciallæge i Neurologi siden 2009.

Har forud for etablering i praksis (marts 2023) arbejdet en lang årrække på neurologiske afdelinger i hovedstadsområdet, heraf de seneste 10 år som overlæge på neurologisk afdeling Rigshospitalet Glostrup.

 

Medlem af følgende faglige selskaber:

Dansk Neurologisk Selskab

Dansk Hovedpine Selskab

Dansk Epilepsi selskab

Dansk selskab for Bevægeforstyrrelser

Læs mere →
Rikke

Rikke

Neurologisk sygeplejerske

Uddannet sygeplejerske og pædagog.

Har en Diplomuddannelse i Kommunikation og Vejledning, og har arbejdet en årrække som neurologisk sygeplejerske, dels på Afdeling for Traumatisk Hjerneskade, dels på Neurologisk Afdeling Glostrup

Læs mere →
Camilla

Camilla

Neurologisk sygeplejerske

Uddannet sygeplejerske

Har i en lang årrække arbejdet som neurologisk sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, og har derudover arbejdet 4 år på Montebello i Spanien, hvor hun har været en del af det neurologiske team.

Læs mere →
Anne  Sabers

Anne Sabers

Speciallæge i Neurologi

Neurologisk speciallæge, Dr. Med.

Har mange års bred erfaring som overlæge inden for neurologien, og har de seneste 17 år arbejdet som overlæge på neurologisk afdeling på Rigshospitalet, med subspeciale inden for epilepsibehandling.

Er ansat i klinikken som assisterende speciallæge i klinikken 1 dag om ugen.

 

Læs mere →

Vi tilbyder

Neurologisk undersøgelse og udredning
Opfølgning og behandling
Videokonsultationer
Vi arbejder efter overenskomst med den offentlige sygesikring, og tager ikke privatpatienter/selvbetalere
Udfærdigelse af forsikringserklæringer og attester

Yderligere information omkring klinikken

Der kan kun gives subakutte tider på baggrund af telefonisk læge til læge kontakt.

Vi kan således kun tilbyde en subakut tid, hvis din egen læge har begrundet behovet for en sådan, ved telefonisk kontakt til klinikken.

 

For at sikre effektiv opfølgning og svar på undersøgelser tilbyder vi videokonsultationer.

For at kunne tilgå videokonsultation, skal du som patient blot have adgang til en "smartphone" (iphone, samsung eller lignende). Så vil du, på tidspunktet for den planlagte konsultation, modtage en sms med et link, som du blot skal aktivere. Du kan få mere information omkring brugen af videokonsultationer, og hvornår det evt. kan være relevant for dig, ved dit fremmødebesøg i klinikken.

 

Du kan se en video med en gennemgang af Lægevejen her: Om lægevejen.dk

Tid til bestilte undersøgelser                                                                            Du kan give os besked om tidspunkter for planlagte skanninger/andre undersøgelser, så forsøger vi at tilpasse din opfølgende tid i klinikken til svar ca 2-3 uger efter.

Receptfornyelse
Du kan anmode om receptfornyelse på medicin, som du har fået ordineret i klinikken.

Behov for ændring af tid/afbud                                                                     Du kan skrive til os hvis du er blevet forhindret i at komme til en planlagt konsultation

OBS: Der kan ikke bestilles tid online til forundersøgelse, dette skal altid ske telefonisk i telefontiden.

 

 

 

Offentlig transport:

Buddinge Station ligger 5 min gang fra klinikken. Kommende Ringbane har stoppested ligeledes 5 min fra klinikken. Bus 200S, 250S, 300S, og 4A og 6A stopper alle i umiddelbar nærhed af klinikken (indgang til fods via Buddingevej 306, ved siden af Dyrenes Beskyttelse)

 

 

Har du brug for handicap-parkering (gyldigt handicap-parkerings skilt), eller kommer du med Falck eller Flex-trafik, skal du dreje ind på Buddingevej 306 (indkørsel ved Dyrenes Beskyttelse). Så kan du holde direkte foran hovedindgangen (der er elevator til venstre for hovedindgangen).

Er du i almindelig bil, skal du dreje ind på Buddingevej 310 (indkørsel ved Pelican). Der er parkeringspladser afmærket "Neurologisk Klinik Søborg", og herfra er der 50 m til indgangen, via lille sti rundt om Pelicanbygningen (afmærket med skilte).

Der er derudover mulighed for 2 timers gratis parkering under Kvickly på Buddingevej 272 (ligger 5 min´s gang fra klinikken)

 

Find vej

Har du brug for handicap-parkering (gyldigt handicap-parkeringsskilt), eller kommer du med Falck eller Flex-trafik, skal du dreje ind på Buddingevej 306 (indkørsel ved Dyrenes Beskyttelse). Så kan du holde direkte foran hovedindgangen (der er elevator til venstre for hovedindgangen).

Er du i almindelig bil, skal du dreje ind på Buddingevej 310 (indkørsel ved Pelican). Der er parkeringspladser afmærket "Neurologisk Klinik Søborg", og herfra er der 50 m til indgangen, via lille sti rundt om Pelicanbygningen (afmærket med skilte). Parkering kan også findes ved Kvickly på Buddingevej 272 (2 timers gratis parkering, 5 min´s gang fra klinikken)

Offentlig transport: Buddinge Station ligger 5 min´s gang fra klinikken. Kommende Ringbane har stoppested ligeledes 5 min fra klinikken (indgang til fods via Buddingevej 306, ved siden af Dyrenes Beskyttelse)